Det blev en rigtig dyr søndag for Jannick Wrang på PokerStars' dyre cash-takster. Under nicket "EDWARDHOPPER" var Wrang ellers ganske ihærdig, men de 1.320 hænder i det seneste døgn faldt sjældent ud til hans fordel.
Han måtte notere sig et minus på hele 80.993 dollars ifølge highstakesdb. Det svarer til 459.000 kroner! Størstedelen blev tabt på PLO-taksten $100/200. Her tabte han alene 48.000 dollars på 281 hænder.
Derudover bevægede Wrang sig på både $50/100 og $25/50. Uden succes. Dermed er Wrang den fjerdestørste taber i det seneste døgn.
Jannick Wrang blev flænset på kæmpetakst
Acemag.dk