Dansker sejrede foran 9.944 modstandere på PokerStars

11 dollars er en overkommelig sum at betale for at deltage i en pokerturnering. Særligt når man efter knap 11 timers spil kan se indskuddet ryge 1.072 gange ind på kontoen igen.

Det skete i nat for det danske nick "ltfc677". Han spillede med i den daglige The Big $11 på PokerStars, der på grund af deltagerantallet på 9.945 spillere fik en samlet præmiesum på 99.450 dollars.

10 timer og 44 minutter efter den første hånd kunne han trække sig ud som turneringsvinder, 11.800 dollars rigere, svarende til 67.000 kroner.

Oprindeligt var førstepræmien 14.634 dollars værd, men en trevejs-deal reducerede altså førsteprisen en smule.
asd