Tony G kommer i sin seneste blog med et noget alternativt forslag til, hvor man netop nu finder de største spil. Om det skal tages med et gran salt, eller om han rent faktisk bare er forud for sin tid, skal vi ikke kunne sige.
"Mine damer og herrer, jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har fundet de største og bedste cash games i verden - i Minsk. Ja, Minsk er i Hviderusland og det er gået helt vildt godt," siger Tony G, der efter sigende skulle have haft en rigtig profitabel session PLO i sidste uge.
Det er måske fornuftigt nok at forholde sig bare en smule skeptisk overfor den udmelding. I hvert fald kommer han senere i bloggen med en anbefaling af at spille på Ukraine som vinder af sommerens EM-slutrunde.