Sam Trickett står uden sponsor

Sam Trickett står uden sponsor

Sidste år vandt Sam Trickett stort set alt, hvad der var værd at skyde penge efter.

En million euro for sejren ved Partouch Poker Tour's main event, før det to endnu større gevinster i starten af året inden for en uge ved Aussie Millions' high rollere.

Dertil kan du lægge en god portion Hongkong dollar i Macau, og du har en fin ide om, hvorfor han fra flere sider er blevet kaldt den måske stærkeste spiller i pokermiljøet netop nu.

Udover at være særdeles godt kørende, er Trickett nu også fri på markedet. Det har han for kort tid siden selv offentliggjort på sin twitter:

"Jeg og Titan har besluttet at vore veje skilles. Jeg har nydt at repræsentere dem og de har været en fornøjelse at arbejde sammen med. Tak igen Titan," skriver Trickett.

Ingen tvivl om, at han lige nu må være en af de mest eftertragtede herrer, så det er formentlig ikke helt umuligt, at der kan være en ny sponsor inde over, når der om en måneds tid bliver taget hul på WSOP i Las Vegas.
asd