Unibet Open Paris i gang

Unibet Open Paris i gang

Det er ikke lang tid, turneringsspillerne får til at hvile sig i øjeblikket. EPT Grand Final er netop overstået, men så går turen videre til Unibet Open i Paris, hvor flere af deltagerne i Monte Carlo har indfundet sig.

Der er ifølge live-opdateringerne stillet 202 til start på dag 1a, så det ser ikke ud til, at det stramme program har betydet det store for lysten til at deltage i turneringen, der med god deltagelse på den anden startdag kan nærme sig en rekord for turneringsserien.

På level seks er de første ca. 40 spillere faldet fra, men da der sædvanligvis er en del danskere til start i Unibet Open, satser vi naturligvis på, at der er en god sjat tilbage.

En af dem, der i hvert fald stillede til start, er Nicolas Storm, der tidligere har et finalebord i serien tilbage i 2008 i Polen.

Du kan følge livestream fra turneringen her.
asd