EPT Grand Final slog alle rekorder

EPT Grand Final slog alle rekorder

Sæsonafslutningen på European Poker Tour, EPT Grand Final i Monte Carlo, tiltrak rekordmange deltagere til sine mange events. Hele 1.359 spillere tog del i de 37 turneringer, som blev afviklet over ni spilledage.

Dermed blev der delt mere end 19 millioner euro ud i præmier. Både det og deltagerantallet var rekord for en pokerfestival i Europa.

Det ser altså ud til at være en god strukturændring, når EPT-sæson 9 kommer til at tælle færre destinationer, men til gengæld tilbyder flere turneringer ved de enkelte events.

"Sæson 8 har været endnu et godt år for EPT'en, og den toppede, da EPT Grand Final blev den største pokerfestival nogen sinde i Europa. Planerne for sæson 9 er ved at være på plads, så den kan blive endnu bedre for spillere og fans," udtaler EPT-præsidenten, Edgar Stuchly.

asd