Tidligere i dag annoncerede European Poker Tour programmet for sæson 9, og det kommer ikke til at tælle København. Det danske stop er blevet droppet i den anledning, at touren reduceres fra 13 til 8 events.
Den danske PokerStars-pro, Theo Jørgensen, er enig i beslutningen om at reducere antallet af events.
"Personligt er jeg helt enig med Edgar (EPT Præsident Edgar Stuchly) i, at der nok har været for mange turneringer, så ved at skære ned når man også at glæde sig mere til den næste. Her på det sidste føler jeg ikke rigtigt, at jeg har haft tid til at pakke kufferten ud, før jeg skal afsted igen," forklarer Theo Jørgensen til Acemag.
Han har også forståelse for, at netop København bliver droppet.
"Med hensyn til at København er skippet, kommer det vel ikke som den store overraskelse for mange, hvis nogen overhovedet. Antallet af spillere taget i betragtning i den sidste."
Theo Jørgensen hentyder til, at EPT Main Event 2012 blot havde 299 deltagere. Til sammenligning havde EPT Madrid efterfølgende - hvor Frederik Brink vandt - 477 deltagere.
Theo er ikke overrasket over EPT-farvel til København
Acemag.dk