Bonomo med kæmpeføring før highroller-finale

For kort tid siden blev der spillet ned til det officielle EPT-finalebord ved Super Highrolleren i Monte Carlo, men når de resterende otte spillere samles i morgen for at afgøre løjerne, er der stadigvæk to, der må gå tomhændede fra bordet.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at en af dem bliver Justin Bonomo. Amerikaneren har sat sig på et solidt chiplead og har 4.393.000 i stakken, hvilket er mere end 40 procent af de samlede chips i spil.

Netop i denne turnering er det dog formentlig en meget rar balast at have med hjemmefra. Rundt om bordet sidder nemlig ingen ringere end Daniel Negreanu, Jonathan Duhamel, Bertrand 'ElkY' Grospellier, Patrik Antonius, Eugene Katchalov, Tobias Reinkemeier og Masa Kagawa.

En ekstra sidenote er det i øvrigt, at Negreanu med minimum en tredjeplads kan genindtage førstepladsen på alle tiders pengeliste i turneringspoker.

Finalebordet startes klokken 12 dansk tid efter planen, og udbetalingen ser ud som følger:

1 €1,640,000
2 €1,064,000
3 €621,000
4 €443,000
5 €354,500
6 €310,000
asd