I hvert fald har hun netop kunnet præsentere en ny kontrakt med pokersiden Lock Poker, hvor hun vil blive en del af det såkaldte LockPRO ELITE team.
"Jeg havde hørt gode ting om Lock Poker fra alle mine venner og pros, der spiller der, og jeg var lykkelig, da jeg fik et tilbud fra dem," fortæller Annette Obrestad i en pressemeddelelse, som pokersiden har sendt ud i dag.
Med sin underskrift slutter Obrestad sig til et allerede ganske imponerende udvalg af spillere, der repræsenterer Lock Poker. Det drejer sig blandt andre om Chris Moorman, Melanie Weisner og Leo Margets.
Et ganske interessant tilfælde, at underskriften bliver annonceret netop samme dag, som hendes tidligere arbejdsgiver Full Tilt Poker efter alt at dømme bliver opkøbt af PokerStars.