Mike Sexton vil have dress code i poker

Mike Sexton vil have dress code i poker

Mike Sexton er en gammel ræv i pokergamet, både som spiller og kommentator. Det giver ham naturligvis en indsigt, som er de færreste forundt. 

Det har han i sin seneste blog valgt at bruge til at komme med forbedringsforslag til et udsnit af den professionelle pokerverden, som han anklager for at være for uprofessionelle og tænke for lidt på pokerens fremtid.

Et af forslagene går på, at man skal indføre en dress code i poker, i hvert fald, når der er tale om en livetransmitteret turnering.

"Hvis det ikke var for tv-poker, ville præmiepuljen ikke være halvdelen af, hvad den er i dag. Spillerne forstår ikke, at det koster kassen at producere et WPT show, og at det er til fordel for dem. Efter min bedste overbevisning er de nødt til at gøre deres del for at gøre tv-showet bedre. Og for mig at se, så er det at møde op til deres interviews og klæde sig bedre ikke at bede om ret meget," skriver Sexton på partypoker.com.

Til slut i bloggen kommer han med en kort liste med anbefalinger til professionelle pokerspillere, der blandt andet går ud på at skrive autografer og tage billeder med fans og fortsat støtte velgørende arrangementer.
asd