Morten Lihn Christensen er et yderst godt bud på en finalebordsdeltager, når de resterende 21 spillere lørdag spiller ned til de sidste 6 ved WPT Wien.
Han befandt sig i toppen af leaderboardet på hele dag 3, og han sluttede for kort tid siden dagen på andenpladsen med lidt mere end en million chips.
"Endnu en rigtig god dag er slut. Sluttede med 1.057.000 chips, hvilket rækker til en 2. plads med 21 spillere tilbage. Følte spillet sad lige i skabet!" skriver han på facebook.
Goswin Siemsen er chipleader med 1.193.000. Af andre profiler i feltet kan nævnes Roberto Romanello (340.000), Eugene Katchalov (287.000) og Anton Wigg (276.000).
Den næstsidste dansker i turneringen Jeppe "JC" Nielsen sluttede på en 27. plads til 12.078 dollars.
De resterende spiller om følgende:
1 $410,519
2 $251,166
3 $161,003
4 $111,095
5 $82,106
6 $64,318
7 $48,297
8 $35,421
9 $25,753
10-12 $16,898
13-15 $15,300
16-18 $13,689
19-27 $12,078
Kl. 21.18
Vi er i gang med dag 3's sidste level ved WPT Wien, og her med 24 spillere tilbage har vi igen en dansk chipleader. Morten Lihn Christensen er nu oppe i hele 1.170.000. Det kan ingen hamle op med.
Han har i øvrigt position på Eugene Katchalov lige nu. Også Yevgeniy Timoshenko sidder ved bordet. De to prominente spillere er dog begge shortstacked.
Derimod ser det ud til, at Jeppe Nielsen er ude. Han figurerer ikke på de seneste counts.
Kl. 20.04
Da vi var igennem for kort tid siden, var Morten Lihn Christensen i 700.000 på sidste level af WPT Wien dag 3. Da glædede han sig over, at dagen snart var slut, så han slap for at sidde til bords med chipleaderen. Men det behøver han nu ikke. Danskeren har nemlig lige rundet 1.000.000 chips – blandt andet efter en pot med chipleaderen.
"Rundet 1 mill. Først QQ vs AT i 200k pot. Derefter 6-better jeg all in vs chipleader, som folder," skriver Morten Lihn Christensen på facebook.
Dermed burde han ligge nummer 2 i stillingen. Benjamin Wilinofsky har også rundet millionen.
Kl. 19.46
Dagens sidste level er sat i gang ved WPT Wien dag 3. Morten Lihn Christensen er gået ind i dette med 700.000 og er dermed fortsat i toppen. Han er dog godt tilfreds med, at dagen snart er forbi.
"Har fået chipleader 2 til venstre, så glad for der kun er 90 min tilbage af dagen. 31 spillere tilbage," skriver han på facebook.
Counts på hans bord:
Seat 2: Tristan Wade - 560,000
Seat 3: Morten Christensen - 700,000
Seat 4: Siemsen Goswin - 450,000
Seat 5: Ben Wilinofsky - 1,300,000
Seat 6: Marco Ritter - 105,000
Seat 8: Szczerba Poland - 190,000
Seat 9: Wilhelm Fuhrer - 500,000
Også Jeppe Nielsen lever fortsat. Han har 250.000 på bord 33:
Seat 1: Jeppe Nielsen - 250,000
Seat 2: Konstantin Tolokno - 105,000
Seat 3: Yohann Aube - 225,000
Seat 4: Marius Pospiech - 250,000
Seat 5: Marko Neumann - 960,000
Seat 6: Andy Frankenberger - 160,000
Seat 8: Maximilian Senft - 320,000
Seat 9: Anton Wigg - 90,000
Average er 360.000. De er begge sikret mindst 10.466 dollars, men er altså også i spil til førstepræmien på 410.519 dollars – godt 2,3 mio. kroner.
Kl. 17.50
Morten Lihn Christensen fortsætter sin march mod de store WPT-penge. I hans seneste opdatering skriver han, at stacken nu lyder på 718.000. Det er næsten tredobbelt average her med 46 spillere. Det skulle række til en plads i top 3.
Det betyder bubble-spil, da der er penge til 45. Anton Wigg har netop været all-in for sine sidste 110.000, men Jeppe Nielsen, der havde raiset, foldede.
Kl. 15.42
Den danske trio på dag 3 ved WPT Wien er nu reduceret til en duo. Jens Hansen, der også indledte dagen under average med den mindste danske stack, er netop blevet slået ud af turneringen lige uden for pengerækken.
"Bust!! JJ holdt desværre ikke mod flushtræk!! Snapper et fly hjem, og må nøjes med procenter i chipleaderen!" skriver han på facebook.
Også Chris Moorman er ude, og dermed understregede han, hvor hurtigt tingene kan vende i poker. Moorman begyndte dagen som nummer 2, men bustede efter et par timer med 8'ere ikke holdt hjem preflop mod AQo.
Seneste update på Morten Lihn er 600K, hvilket er lig med andenpladsen med 47 spillere tilbage. Average er 250k.
Kl. 15.19
Morten Lihn Christensen fortsætter de gode takter ved WPT Wien. På facebook skriver han i sin opdatering, at hans stack er vokset til 600.000 ved dagens første pause.'
"600k ved break. Har fået gode hænder og ramt godt. Har lige skiftet bord. 53 tilbage."
Dermed ligger han på andenpladsen efter Benjamin Wilinofsky, der har 690.000 chips.
Der er intet nyt om Jeppe Nielsen og Jens Hansen.
Kl. 14.01
Dag 3 er i gang ved WPT Wien, og vores danske chipleader, Morten Lihn Christensen, er kommet godt fra start, meddeler han i en update på facebook.
"Vinder 85k pot i 4-bettet pot med 66 på T-høj board."
Hvis han ikke har været involveret i andre store pots, betyder det, at han har bevæger sig omkring 550.000. Average er 200.000.
Den anden dansker i toppen, Jeppe "JC" Nielsen, har spillet en pot mod Chris Moorman. "JC" raisede til 7.000 i mellemposition, og Moorman trebettede til 21.000, hvilket fik danskeren til at smide sig.
WPT: Morten Lihn slutter dag 3 på andenpladsen (opd. 22.48)
Acemag.dk