Om seks dage begynder EPT Berlin, og mon ikke vi vil se endnu flere danskere end normalt ud fra den tankegang, at man i denne tid "blot" skal blive bedste dansker for at siden vinde turneringen.
På PokerStars er satellitterne i fuld gang, og i nattens store 530 euro qualifier stillede en del danskere til start. Der var garanteret fem pakker, men deltagerantallet på 202 gav euro nok til 13 pakker til den tyske hovedstad.
En enkelt af dem røg til Danmark i skikkelse af Mikael Viuff Hansen, som spiller under nicket "fuddebuf". Han deltog i øvrigt også ved EPT Berlin i 2011 - dog uden succes.
I mandagens satellit var der heller ikke held til at score en EPT-pakke til Mickey Petersen (nummer 111), Christian "Tox" Togsverd (80), Alexander "KP" Petersen (173). Derudover stillede de danske nicks "Danstah8", "skattefar", "marktb" og "Svend sværd" til start.
Danske 'fuddebuf' fik pas til EPT Berlin foran KP, Tox og Mickey
Acemag.dk