Når European Poker Tour skal afsluttes for i år og besøger Monte Carlo senere i denne måned, bliver Main Event og Super highRoller ikke de eneste prestigefyldte turneringer at vinde.
Vinderne fra de første 8 sæsoner af EPT vil blive inviteret til Champion of Champions event. En $100.000 freeroll den 1. maj på Monte Carlo Casino. Eventet bliver six-handed og desuden optaget og senere vist i fjernsynet.
Netop sådan en turnering må siges at være ekstra interessant set med danske øjne for tiden. Vi kan jo efterhånden stille op med et stærkt lille fodboldhold efter de seneste par måneders store triumfer.
Her tæller bland andet: Peter Zupp, Sander Lyloff, Mads Andersen, Allan Bække, samt selvfølgelig de 3 nylig vindere: Mickey Petersen, Frederik Brink og Jannick Wrang. Om de vælger at deltage må tiden vise.
Mestrene samlet til mega-freeroll i Monte Carlo
Acemag.dk