Tirsdag findes den 16. og sidste deltager til den imponerende Premier League V i Wien, som har et buy-in på 125.000 dollars. Vores egen "AlexKP" faldt i det første kvalifikationsheat, og også i det andet finder man nogle gode bekendte af dansk poker.
Således er Steve O'Dwyer med i feltet. Han vandt WPT Vejle og spillede sig på finalebordet ved EPT København ugen forinden og har i det hele taget vist storform i det seneste år.
Også Melanie Weisner, som gik dybt i København, og som både dér og i Venedig havde konfrontationer med Simon Ravnsbæk, er med i det andet heat. Det tæller desuden Bruno Fitoussi, Dominik Nitsche, Xuan Liu, Steve O'Dwyer, Griffin Benger og Chris Ferguson.
De spiller om en enkelt plads i den halvdel af Premier League, som tæller giganterne Sam Trickett, Daniel Cates, Patrick Antonius, Vanessa Selbst, Yevgeniy Timoshenko, Bertrand "ElkY" Grospellier og Scott Seiver.
WPT-vinderen fra Vejle kæmper om plads i fornemt selskab
Acemag.dk