Gus Hansen vandt store penge, da han tilbragte nogle dage i Macau tidligere på året, og i de seneste dage har han igen befundet sig ved filten til de nosebleed-cashgames i det asiatiske spillemekka.
Taksten er HKD $10.000/$20.000, hvilket svarer til 1.300/2.600 i amerikanske dollars. Det er altså højere end selv de højeste takster, vi for tiden oplever online på PokerStars. Dertil har spillet i Macau en automatisk straddle på $40.000 HKD svarende til 5.200 dollars.
Indtil videre er Gus Hansen kommet godt ud af spillet. Ifølge Poker Portal Asias kilder, er "The Great Dane" således oppe med 2 millioner HKD. Det svarer til 257.000 dollars og altså næsten 1,5 mio. danske kroner.
Danskeren har blandt andet siddet ved filten med Tom "durrrr" Dwan og Sam Trickett.
Gus er tilbage i Macau: Er oppe med millionbeløb
Acemag.dk