I fredags havde pokerdokumentaren 'All In: The Poker Movie' premiere i USA. Egentlig var filmen sat til at blive skudt af sted allerede tilbage i 2009, men den gang havde filmens instruktør Doug Tirola svært ved at finde opbakning til projektet.
Det er der altså nu lavet om på, og i den forbindelse havde ESPN i den seneste udgave af radiostreamen 'The Poker Edge' fået sig en snak med både instruktøren og en af de medvirkende, Chris Moneymaker.
I forbindelse med optagelserne til filmen havde Tirola et par aha-oplevelser, og en af dem var, da han spurgte pokerspillerne om, hvad de godt kunne tænke sig at se på det store lærred:
"Noget, der kom op hos mange var, at de gerne ville høre fra spillere om, hvordan de var gået broke. Det er noget, der aldrig var inde i mine tanker. Det lød fascinerende, og jeg håber, at noget af det, der kommer frem i filmen er, at det for mange af de spillere var fuldstændig normalt, og at de alle kom tilbage. Og hvis man har samtalen om, hvorvidt poker er en sport eller ej, er det vigtigt at have med i tankerne. Når man taler sport, er noget af det vigtigste man lærer, at man rejser sig igen, når man er nede," siger Doug Tirola, der altså advokerer for pokerspillet.
Du kan høre hele den halve time lange dobbelt-feature med Tirola og Moneymaker her.
Selve filmen er en blanding af gamle optagelser tilbage fra 2009, blandet med nye optagelser, der ser nærmere på tiden efter den skæbnesvangre Black Friday.
Dokumentarist: Spillerne vil høre om de, der går broke
Acemag.dk