Kyllönen betaler tilbage

Kyllönen betaler tilbage

Den finske PLO-ekspert Jens Kyllönen har stort set været urørlig i PLO, siden han først blev tracket på PokerStars' dyre takster i starten af 2011.

Siden har han under navnet 'Jeans89' kunnet notere et plus på $2,7 millioner og en graf, der ikke har nævneværdige udsving. Et ganske imponerende resultat i en disciplin, der ellers lægger op til rutsjebaneture i millionklassen.

Et mindre downswing har finnen dog oplevet den seneste måneds tid, og det fortsatte igen, da han for et par timer siden satte sig til at spille på hovedsagligt $50/100. Første aftager var Viktor 'Isildur1' Blom, der tog sig kærligt af sin finske modstander ved at tage mere end 4 buyins på blot 24 hænder. Noget af en præstation, der dog blev hjulpet godt på vej af et par setups, blandt andet i denne hånd, hvor de to flopper henholdsvis J høj og K høj flush.

Det blev blandt andet også til lidt 4-vejs spil, hvor Terje 'Terken89' Augdal og 'Try_An_Hit' sluttede sig til festlighederne.

Her sluttede det også i et minus på et par buyins til Kyllönen, mens 'Try_An_Hit' kunne notere dagens største plus på hidtil $90.000. Han er dog stadigvæk i ilden og har allerede mistet et par buyins siden dagens peak i mere end $115.000.

asd