Eugene Katchalov bliver af mange betragtet som en af de stærkeste turneringsspillere på livefronten. Og med rette. Alene i 2011 havde amerikaneren en WSOP-sejr samt en sejr i PCA Highrolleren og en tredjeplads ved en EPT.
Der er derfor ingen undskyldning for ikke at lytte med, når han giver gode råd - og så endda helt gratis. Det er pokerplayer.co.uk, der har sat Katchalov stævne til en snak om, hvad position betyder i poker.
"Alle beslutninger i poker er lettere, hvis du sidder i position, fordi du får mere information. Du får lov til at agere sidst, så du får lov at se, hvad dine modstandere gør, før du selv skal afgive nogen information," forklarer han.
Selvom det er vigtigt at sidde i position i alle former for poker, er der alligevel spil, hvor det er ekstra vigtigt, lyder rådet.
"Det er vigtigere i et spil som PLO end i No Limit Hold'em, fordi bordets tekstur ændrer sig markant fra street til street. I Hold'em ændrer hånden ikke altid værdi fra flop til turn, men i PLO kan 'nødderne' ændre fuldstændig," lyder advarslen.
Du kan finde hele pokerlektionen her.
Katchalov giver gratis råd
Acemag.dk