Kipster-nedtur slut efter toursejr: Fandme på tide det vender

Kipster-nedtur slut efter toursejr: Fandme på tide det vender

Jesper "Kipster" Hougaard hentede søndag en tiltrængt sejr, da han vandt The $100.000 Mega Deep hos 888 Poker til en værdi af 26.256 dollars - 149.000 kroner.

Den kom i hus efter hvad, Kipster selv betegnede som verdens længste heads up. Den varede intet mindre end tre timer. Noget af en maraton efter online-forhold.

"Det var helt sygt. Strukturen er FOR god. En halv times levels er fine nok, men det skal kun være helt særlige events. Ikke en random søndagtour med slatten 100k gtd.," siger "Kipster" til Acemag.

Herocall var afgørende

Heads up'en kunne dog have fået en hurtigere afslutning.

"Jeg kunne være kommet i seng tre timer tidligere. Jeg kom all in i én af de allerførste hænder af heads up'en med 52 på et A34-flop, men han havde A2, men fik en deler," siger han og fortsætter.

"Jeg startede med solidt chiplead, men han overtog hurtigt og førte meget af matchen. Men efter tre timer fik jeg kæmpet mig i front og så endte jeg med at lave et enormt herocall:

"Blinds 30-60k. Han klikker knap til 120k, jeg caller K9o. Flop KQ2rainbow. Check, han better 120k, jeg caller, turn A. Check, han better 350k, jeg caller. River 3. Check, han går all in for ca. 1.3 mio., som er et pænt overbet. Jeg tænker i 90 sekunder og finder så et call frem og er god. Hvis jeg tager fejl med mit call, er jeg helt crippled," erkender Hougaard, der dedikerede sejren til "min søde kæreste, som arbejder benhårdt hjemme i Danmark".

Endelig vendepunkt

"Det var dejligt at komme øverst på skamlen igen. Jeg har spillet de sidste to søndage og følt forbedringer. Tredje gang var lykkens gang, lader det til."

Også cashdelen har fået et tiltrængt løft.

"Denne uge har været 2012's største plus-uge. Fandme også på tide at det vender. Jeg er oppe for året nu," siger Kipster og forklarer forandringen.

"Jeg har brugt meget tid på at tænke poker og analysere. Noget jeg har ikke rigtig har gjort længe, og det har hjulpet. Jeg har manglet motivation, og så sidder man bare og klikker knapper uden at tænke særligt dybt over tingene. Den rutine føler jeg, at jeg har brudt," lyder det opløftende fra den tidligere WSOP-vinder.
asd