EPT Madrid: Brink sidste dansker (opd. 19.59)

EPT Madrid: Brink sidste dansker (opd. 19.59)

Det så ellers så fint ud, da der var 5 danskere tilbage blandt de 72 betalte spillere ved EPT Main Event i Madrid, men her, hvor spillerne netop er gået til spisepause med 37 tilbage, er billedet et noget andet.

Der resterer nemlig udelukkende Frederik Brink, efter at Alexander 'AlexKP' Petersen som den seneste måtte forlade turneringen med A8s mod AQ. Selvom han samlede både flush draw, gutshot og split outs op, blev det ved lige ved og næsten og et stort 'paaaaaaaaaaaaaaaaaaaas' fra AlexKP, der slutter som nummer 45.

Inden da var det også blevet til farvel til Jacob 'Sasuke' Rasmussen og Anders Andersen.

Frederik Brink ligger ifølge Pokernews' seneste opdatering nummer 7 med 582.000, så der er endnu ingen grund til at opgive mulighederne for i det mindste et dansk finalebord.


Kl. 17.26
Så er man noget til pengerækken ved EPT Main Event i Madrid, og ganske spektakulært endte alle dagens fem danskere indenfor. Dog er Tommy Per Bondergaard netop blevet slået ud. Men han kilede sig ind på den rette side af boblen på en 68. plads til 7.500 euro.

Af den resterende danske kvartet ligger Frederik Brink og Alexander Petersen stadig rigtigt godt til.

Her er danskernes counts med 68 spillere tilbage:
4. Frederik Brink, 493.000
18. Alexander "AlexKP" Petersen, 303.000
43. Jacob "Sasuke" Rasmussen, 134.000
58. Anders Andersen, 80.000
Average er 210.000

Kl. 15.32
EPT Main Event i Madrid er ved at udvikle sig til en reel dansk succeshistorie. Ganske imponerende er alle fem danske overlevere fra dag 1A og 1B stadig at finde i turneringen efter level 15 på dag 3.

Ganske vist er Frederik Brink faldet ned fra førstepladsen, men både han og Alexander Petersen ligger stadig i toppen nu, hvor de nærmer sig pengeboblen ved 72 spillere.

De danske counts efter level 15:
5. Frederik Brink, 396.000
20. Alexander Petersen 249.000
33. Jacob "Sasuke" Rasmussen 182.000
51. Anders Andersen 110.000
78. Tommy Per Bondergaard 35.000

Kl. 14.11
Det går fortsat forrygende for Frederik Brink ved EPT Main Event i Madrid. Han indledte dagen med 404.000 og har et par timer inde i dag 3 øget stacken til 445.000, hvilket gør ham til delt chipleader med Bruno Lopes.

Blandt andet har Brink vundet en pot over den franske heads up-specialist, Olivier Busquets.

Alexander Petersen ligger stadig i den rette ende af tabellen med 214.000, Jacob "Sasuke" Rasmussen har 185.000, Anders Andersen 100.000, mens Tommy Per Bondergaard er faldet til 50.000 ifølge de seneste opdateringer.

93 spillere er tilbage, og der penge til de første 72. Average er 155.000.
asd