Fra morgenstunden var der meget der tydede på, at Mickey Petersen kunne ride videre på succesbølgen fra EPT København under sydligere himmelstrøg i den spanske hovedstad Madrid, men det skulle ikke blive.
Først kom der følgende opdatering på twitter:
"Er nede i 10k efter jeg lavede hvad jeg troede (og stadig mener) var et godt bluff med AK. Så tabte jeg en stor pot med KK hvor det enten var luft eller en båd."
Kort efter rendte han så med trips ind i en straight, hvor han undgik at miste hele stakken, men for en god halv times tid var det så for alvor slut:
"Jeg kørte det op men tabte så med ATs mod 99 for 30k, det var bare ikke min dag," lyder den ærgerlige melding.
For Theo ser det heller ikke alt for godt ud. Seneste melding fra danskeren, der er flittig med opdateringerne, siger 18k, mens det ser anderledes positivt ud for Jacob 'Sasuke' Rasmussen, der havde 50k ved den tredje pause.
Vi følger naturligvis op på udviklingen.
Busted Mickey P: Ikke min dag!
Acemag.dk