Amerikanske Phil Galfond hører ikke blot til de største vindere i onlinepokerens historie, han er samtidig en af de største tænkere i pokerverdenen og særdeles god til at dele sine tanker om både den tekniske og den mere mentale del af spillet med omverdenen.
I forlængelse af den verserende sag mod pokerpro Erick Lindgren, der i denne tråd på 2+2 beskyldes for at skylde mere end en halv million kroner væk i et fantasy-spil, har Galfond i sin seneste blog taget emnet lån op til en gennemgang.
Og han tager bladet fra munden lige fra første sætning med en hurtig kategorisering af mange af onlinepokerspillerne:
"Lad os være ærlige overfor os selv: Onlinegenerationen udgøres for en stor del af folk, der kan kategoriseres et sted på skalaen mellem almindeligt introvert og fuldstændig socialt uduelig," skriver Galfond.
Grunden til, at han bringer det på banen er, at han mener, mange onlinespillere har for stor tiltro til mange af de ældre spillere i gamet og en lidt for naiv tro på det bedste i mennesket. Et faktum, der som den seneste tids mange sager med snyd i pokerverdenen kan vise sig at blive en bekostelig affære.
Du kan læse hele den interessante og noget lange blog fra Phil Galfond her.
Galfond: Onlinegenerationen er socialt uduelig
Acemag.dk