Intet overgår den danske søndagstriumf ved Sunday Warm Up, men vi kan faktisk berette om yderligere et par danske sejre hos PokerStars denne nat.
I $162 Sunday 6-max stillede 1.344 til start, og her strøg danske "RuudGullit" helt til tops. Eller det vil sige, han sluttede i hvert fald med den største præmieportion.
De tre sidste spillere indgik nemlig en deal, der sikrede danskeren flest penge, og så gjorde det mindre, at han på papiret blot blev nummer 2. Den officielle andenplads gav 28.375 dollars - 160.000 kroner.
I den noget mindre The Bigger $8,80 fik vi også en dansk sejr. En anden dansker med en fodbold-inspireret navn, "zlatan4" vandt foran 9.229 modstandere og fik 6.084 dollars, efter en deal blev indgået med fire spillere tilbage.
Også Mickey Petersen ramte et søndagsfinalebord, men han måtte tage til takke med niendepladsen til 2.003 dollars ved $109 rebuy NLHE. I øvrigt en plads foran Max Lykov.
Flere danske sejre hos PokerStars i nat
Acemag.dk