Normalt er Mickey Petersen en dominerende figur ved onlinebordene, men det er et sjældent syn, at han gør sig gældende ved livefilten.
Efter sejren ved EPT København er der blevet ændret på det billede, og det kan blandt andet aflæses i Bluff Magazines liste, der har top 20 over årets bedste spillere på tour-scenen listet.
Her er Mickey med 238 point rykket ind som nummer 17 på listen, der også tæller andre stærke spillere som Viktor 'Isildur' Blom (13), Phil Ivey (6) og Faraz Jaka (5).
Ingen af dem er dog i nærheden af at kunne røre listens førsteplads, Jonathan Duhamel, der sidder med imponerende 684.80 point, eller mere end 150 point mere end listens andenplads.
Mens Duhamel forsøger at udbygge den føring ved WPT Shooting Star, så skal Mickey Petersen forsøge at avancere i de kommende EPT-stop.
Du kan finde listen i sin helhed her.
Mickey P får debut i top 20
Acemag.dk