Duhamel fortsætter stime ved stjernefest

Duhamel fortsætter stime ved stjernefest

WPT Bay 101 Shooting Star blev skudt i gang sent i går aftes dansk tid, og 142 spillere havde valgt at lægge de $10.000 det koster at være med i den lidt anderledes turnering.

På hver startdag vælger arrangørerne nemlig med hjælp fra interesserede seere en håndfuld spillere, der er de såkaldte 'Shooting Stars', der lægger navn til turneringen og har en $5.000 bounty på sig.

Langt hovedparten af de spillere faldt i løbet af dag 1a, hvor der blev spillet ned til 54 spillere. Det drejer sig blandt andre om Daniel Negreanu, Phil Hellmuth, Liv Boeree og Joe Hachem, men der er stadigvæk flere bounties og dermed flere garanterede favoritter tilbage.

Blandt andre Jonathan Duhamel. Den tidligere verdensmester har haft en forrygende start på 2012 og ser ud til at ville fortsætte den stime i Californien. I hvert fald er han videre med godt 100.000, hvilket er et stykke over average.

Af andre store profiler, der er at finde igen, når de to felter samles onsdag aften dansk tid, er Mike Matusow, Vanessa Selbst og Jonathan Little.

asd