I perioden 16-21. april byder Berlin, foruden den berømte Currywurst mit Pommes , på den tredje udgave af European Poker Tour, Berlin.
Til årets EPT København stillede 289 spillere op, men EPT Berlin er erfaringsmæssigt en at de største EPT'er på touren, og havde i 2011 hele 773 deltagende spillere, og kanadiske Ben Wilinofsky kunne foruden titlen hive den nette sum af €825,000 (over 6 millioner kroner) i førstepræmie - Mickey Petersen fik til sammenligning 2,5 millioner kroner for sin EPT sejr i København.
Main event spilles i balsalen på Grand Hyatt Berlin, mens side events bliver afholdt på det nærliggende casino Spielbank Berlin. Sandra
Naujoks, Boris Becker og også 2011 WSOP mester Heinz Pius har allerede bekræftet deres deltagelse, og mon ikke det ender med at Mickey Petersen og et par af de øvrige danske pokerstjerne tager turen til Berlin.
Mickey P fortæller til Acemag, at han er 80-90% sikker på at spille EPT Berlin - og hårdt presset har vi fået ham til at love at nynne en lidt anden Leonard Cohen version "First I took Copenhagen - now I take Berlin" når han går ind på casinoet.
Anyway tænker du på at gøre drømmen til virkelighed og deltage i en EPT, så kører der lige nu kvalifikationsturneringer på PokerStars.
Mickey P: First I took Copenhagen - now I take Berlin!
Acemag.dk