At få et tilbud om gratis coaching smidt i hovedet er én ting. Og når der så samtidig er tale om guldkorn fra en spiller, der normalt tager sig fyrsteligt betalt med en timeløn på $1000, så er der ekstra grund til at rulle ørerne ud.
Der er tale om Daniel 'Jungleman' Cates, den selvproklamerede bedste spiller i favoritdisciplinen No Limit Hold'em i verden, som på onsdag holder en times træningssession fra 17 til 18 på Montesino Casinoet i Wien i Østrig.
Eventen bliver afholdt som en del af hjemmesiden cardcoaches.com, der er et tyskdrevet coachingsite med blandt andre Johannes Strassmann og Markus Golser i staben. Daniel 'Jungleman' Cates er altså ikke under normale omstændigheder en del af holdet, men møder op for at assistere grundlægger Strassmann, der bliver den anden del af duoen.
Selvom det nok kan være, at Daniel 'Jungleman' Cates vil blive betragtet som det største trækplaster, så lader hans makker bestemt ikke noget tilbage at ønske.
Udover 3 EPT-finaleborde og 2 bobler i samme regi, så har han stået for coaching af verdensmester Pius Heinz især hvad angår det mentale aspekt af spillet. Og det er netop psyken, som Strassmann vil fokusere på i foredraget.
Få gratis coaching med 'Jungleman'
Acemag.dk