Ingen dansk pokerrailer er længere i tvivl om, hvem Pierre Neuville er.
Den 69-årige belgier slog sig lørdag aften fast sig som en yderst sejlivet modstander til Mickey Petersen i EPT Main Events afgørende heads up, som varede mere end seks timer.
Men følger man alle EPT'er, vil man have stødt på navnet Neuville talrige gange. Ja, nærmest hver gang. Det er der en grund til. Pierre Neuville har nemlig udviklet sig til at være en superkvaller uden sammenligning.
Han har således kvalificeret sig online til 23 EPT Main Events i træk. Han er også blandt de mest cashende i serien. 11 gange har han fået penge med hjem, og det er kun overgået af italieneren Luca Pagano.
Lørdagens finalebord var hans tredje på EPT-touren, og en gang tidligere, i Vilamoura 2009, er han sluttet på andenpladsen. Efter andenpladsen i København, som udløste 1,6 mio. kr., har belgieren cashet ved livetours for 1.348.854 dollars.
Pierre Neuville sidder på vild kval-rekord i EPT-sammenhæng
Acemag.dk