Det danske islæt "RiverMegl" ramte for kort tid siden finalebordet ved Red Spade Open, men så stoppede succesen desværre også. Han var første mand på railen og måtte kigge langt efter førstepræmien på 1,37 mio. kroner. I stedet får han 13.666 dollars for niendepladsen – svarende til 76.000 kroner.
Kl. 08:53
For knap 12 timer siden gik starten til PokerStars' store Red Spade Open. Den tiltrak 24.376 spillere, og de er nu skåret til blot 11 spillere. Og vi har minsandten en dansker med.
Det er "RiverMegl", som tilbage i 2008 var på finalebordet i Sunday Warm Up. Dengang vandt han 26.000 dollars - det kan blive til meget mere denne gang.
Lige nu ligger han på en syvendeplads, men skulle han veksle den til en sejr, når de snart rammer finalebordet, vanker der 247.378 dollars - 1,37 mio. kr. - til "RiverMegl".
Vi følger naturligvis slagets gang og opdaterer senere denne morgen.
Dansker må nøjes med finalebord ved Red Spade Open (09:33)
Acemag.dk