Ivey gør amerikansk comeback

Ivey gør amerikansk comeback

Fænomenet Phil Ivey gjorde sit længe ventede turneringscomeback ved en APPT-turnering i Macau i slutningen af 2011, men indtil i dag havde han endnu ikke vist sig på amerikansk jord siden han gik i eksil som følge af Black Friday.

Det er der imidlertid blevet gjort op med under Main Event ved Los Angeles Poker Classic, hvor feltet forventeligt er noget hårdere end i Macau, ligesom det $10.000 buyin også er blevet stivet af.

Modstanden er et sandt hvem-er-hvem af pokerkendisser. Barry Greenstein, Carlos Mortensen, Jonathan Duhamel og Daniel Negreanu er nogle af de første navne, der springer i øjnene, selvom sidstnævnte dog fik en forholdsvis kort dag på kontoret, efter hans AA først tabte all in mod et floppet flushdraw, der blev completet på river, og efterfølgende endte i en sand cooler med mellemset mod topset.

Der er åben for registrering helt frem til middag lokal tid i morgen, og ifølge de seneste meldinger fra Phil Hellmuth kunne det godt se ud til, at han har tænkt sig at gøre brug af den mulighed.

Der er endnu ikke noget nyt om Ivey, men vi følger naturligvis med i begivenhederne, ligesom du kan gøre på live streamen her.

asd