Derfor er intet givet på forhånd, når der om få timer skal spilles ned til de otte finalister ved årets pokerbegivenhed på dansk grund. Det kan de to chipleadere inden dag 3 formentlig skrive under på. Både Melanie Weisner og Simon Ravnsbæk fløj nemlig på railen i løbet af den lange dag ved filten.
Tilbage er til gengæld Mickey Petersen, der stod for turneringens vel nok mest bemærkelsesværdige comeback fra 7.000 til 451.500 eller mere end en 50-dobling.
Hvis han skal gøre arbejdet færdigt, går vejen blandt andre igennem årets nummer to fra WSOP Main Event, tjekkiske Martin Staszko, som danskeren dog sidder to positioner efter og derfor måske får mulighed for at holde lidt skik på.
Med ved bordet sidder også Martin El-Kher og Magnus Borg Hansen, der blev nummer tre ved selvsamme turnering i 2008. Sidstnævnte har position på El-Kher.
Også Jacob 'Sasuke' Rasmussen har fået en fin bordherre i form af den forsvarende mester Michael Tureniec, der altså ikke blot ser ud til at kunne blive den første til at tage to EPT-titler, men samtidig tage to af den samme, hvilket vil være en helt uhørt bedrift.
Ingen af de førnævnte er dog med helt i toppen, hvor de fem øverste pladser er fordelt som følger: