Moneymaker beskyldt for svindel

Moneymaker beskyldt for svindel

Chris Moneymaker er formentlig af de fleste betragtet som en af de mere pålidelige pokerspillere, men det ry kan nu meget vel have fået et ordentligt hak - og så endda på baggrund af en tråd, han selv har startet på 2+2.

Moneymaker starter under dæknavnet 'Dunlop' tråden for at gøre opmærksom på en mail, han har fået af en anonym mand, der vil have fat i en af Chris' tidligere gode venner, David 'Dave' Whitis.

Chris Moneymaker har valgt at poste den mail, han har modtaget, der først og fremmest er et forsøg på at advare imod Whitis, der over flere omgange har scammet den anonyme afsender for et sekscifret beløb.

Der hvor Moneymaker selv bliver draget ind er i forbindelse med WCOOP i 2008, hvor Moneymaker, der selv var ude af byen og ikke i stand til at spille, gav Whitis chancen for at spille fra kontoen. Grunden til det er, at PokerStars selv betaler deres proer for at deltage i turneringerne, og mod at hovedparten af gevinsterne stadigvæk gik til Moneymaker fik Whitis altså chancen for at lave lidt penge.

Det gjorde han tilsyneladende fint brug af ved at ende som nummer 5 i en $10k turnering, hvilket gav $180.000. Men gevinsten til trods så den bedragede kammerat altså aldrig pengene fra Whitis.

At dele sin konto er strengt forbudt, og derfor ser Chris Moneymaker det nødvendigt at komme sig selv til forsvar.

"Dave tilbragte hver WCOOP fra 04 til 10 i mit hus og spillede tours med mig. Det var rart at have selskab i løbet af de mange timer. I mange af de mindre turneringer gav jeg ham 40 %, men det her var en 10k og jeg husker den tydeligt," skriver Moneymaker.

Han forklarer samtidig, at han selv har $24k til gode fra Dave Whitis, og at de ikke længere ses.

Du kan finde tråden, der har udviklet sig ret voldsomt, lige her.

asd