EPT: Frederik Brink stryger mod sideevent-sejr til 428.400

EPT: Frederik Brink stryger mod sideevent-sejr til 428.400

Dag 2 blev endestationen for Frederik Brink ved EPT Main Event i København. Til gengæld tids nok til at registrere sig til NLHE-sideeventen med buy-in på 15.000 kroner.

Og det var måske ikke så tosset endda. I hvert fald er han chipleader for turneringen med 18 tilbage, skriver han på facebook. Da hele 85 spillere stillede op, giver det en præmiepulje på 1.224.000 kroner med 428.400 alene til vinderen.

Det var et ganske stærkt line-up til turneringen med profiler som Jude Ainsworth, David Vamplew, Rupert Elder, Martin Jacobson, Jonas Klausen, Roberto Romanello, Martin Vallø, Anton Wigg og den nyslåede Betfair-spiller Stefan Raffay.

Sidstnævnte klarede sig dog ikke videre.

"Ugh. 28er i 15k event, med 400k til 1'er... Spillede ikke mit bedste dog," skriver han på facebook.

Event 8 genoptages kl. 13, og Acemags bloggere vil naturligvis holde et øje med denne, mens vi følger slagets gang i Main Event. Senere på dagen, kl. 17, begynder også heads up-turneringen, som koster 22.500 at deltage i.

Følg det hele her på Acemags liveblog, som går i luften kort før kl. 12.
asd