Liv Boeree check-raiser til Chipata

Liv Boeree check-raiser til Chipata

Pokerspillere har tidligere vist, at de ikke er blege for at række en hjælpende hånd til folk i nød, og nu gør de det igen

Den engelske Team PokerStars Pro Liv Boeree har grundlagt en ny velgørenhedsfond ved navn "check-raise til Chipata", der skal forbedre levevilkårene for forældreløse børn i Chipata, der ligger i den østlige del af Zambia. SOS børnebyen i Chipata er ved at bygge en landsby for børn, der er blevet fravalgt på grund af fattigdom og sygdom, og det er her Liv Boeree vil hjælpe.

Liv orienterer om projektet på uk.virginmoneygiving.com. Målet er, at samle nok penge sammen til at bygge et hus for børn i Chipata. Det nuværende mål er 75.000 pund, der skal nås i løbet af sommeren. Liv Boeree selv har allerede kickstartet fonden med en donation på 2.500 pund.

Projektet kommer i kølvandet på mange andre velgørenhedsprojekter. I Tyskland er All-in 4 Kids blev grundlagt, og her donerer pokerspillere 2% af deres overskud til projektet. I dette projekt er profiler som blandt andet Sandra Naujoks, Michael Keiner, Tobias Meier Reinke og Fabian Quoss meget aktive. Rigmanden, pokerentusiasten og ejeren af Cirque du Soleil, Guy Laliberté grundlagde i 2007 I "One Drop" Charity, der har samlet adskillige millioner ind til formålet, at sørge for rent drikkevand i de fattige lande.

Det er ikke kun fattige børn, der nyder godt af pokerspillernes gode vilje - i sidste uge blev der samlet ind til den kræftramte Thor Hansen - læs mere her



asd