I april afholder PartyPoker deres $125.000 dyre Premier League-turnering, og ikke overraskende med det buyin er det et forholdsvis skræmmende felt, der stiller til start.
Seneste tilføjelse til det i alt 16 mand store felt er Patrik Antonius, der kommer til at skulle op imod andre profiler som Luke Schwartz, Tony G, Vanessa Selbst og Sam Trickett.
Ligeledes stiller den forsvarende mester fra novembers turnering, Andy Frankenberger, op for at forsøge at gentage bedriften.
Prisen er formentlig lidt for stejl for almindelige hverdagsgrindere, men PartyPoker har gjort det en smule lettere ved at lade to af sæderne blive uddelt til heldige og dygtige spillere, der kvalificerer sig på sitet.
Turneringen afvikles i Wien fra 4.-10. april og vil efterfølgende blive transmitteret på tv.
Antonius tilføjet til $125k turnering
Acemag.dk