Vil du arbejde for verdensmesteren?

Vil du arbejde for verdensmesteren?

Grænsen mellem pokerstjerne og rockstjerne bliver stadig mere udvasket. I hvert fald hvis man skal tage det seneste fremstød fra den tyske verdensmester Pius Heinz for en god indikator.

Heinz har nemlig ifølge hochgepokert haft så travlt siden sin sejr ved WSOP Main Event, at han nu ser sig nødsaget til at hyre praktikanter til at arbejde for ham, indtil den værste storm er drevet over.

Den eller de heldige og dygtige ansøgere, der bliver udvalgt til opgaven, vil komme til at arbejde med planlægning af PR-aktiviteter, opdatering af Heinz' aktiviteter på både de sociale medier og hans hjemmeside samt udvikling af forretningsidéer.

Som en ekstra frynsegode bliver der i jobbeskrivelsen gjort opmærksom på, at man vil komme til at arbejde i direkte kontakt med Pius Heinz. Der skal da nok også visse ekstra goder på bordet, hvis der skal findes interesserede til praktikantstillingerne, der løber mellem 3 og 6 måneder. Den månedlige løn ligger på beskedne €300.

Hvis det lyder som et interessant job, og hvis du vel at bemærke har tysk- og internetkundskaberne i orden, så kan du læse mere om jobbet på siden her.

asd