Sasuke i superdøgn - Theo taber mere end en halv million

Sasuke i superdøgn - Theo taber mere end en halv million

Normalt er det Theo, "KP", "Kalle", og "MrSmits", der tegner sig for de danske overskrifter på highstakes-taksterne på PokerStars, men mandag stjal "Lottenice" billedet.

Her er tale om Jacob "Sasuke" Rasmussen, som på godt 400 hænder mandag spillede 40.818 dollars - 230.000 kroner - ind på kontoen. Han lagde ud på NLHE $25/50, men det var på den dobbelte takst, at han for alvor rykkede. Her vandt han 28.000 dollars.

Derimod fortsatte Theo Jørgensens elendige mandag. I aftes berettede vi, at han var godt 60.000 dollars nede, men han fortsatte til den anden side af midnat og udbyggede desværre mandagens tab til 91.593 dollars - svarende til 522.000 kroner.

Det gør ham til den næststørste taber i det seneste døgn. Kun "mTw-DaviN" har tabt mere; nemlig $228.874, mens Viktor Blom har tabt $77.828. "Berndsen12" er den største vinder med $246.486.
asd