Dag 2 er ved vejs ende i det franske, hvor der spilles EPT i Deauville. Andendagen blev et blodbad, der kostede flere af de store tilbageværende profiler livet.
Blandt dem finder man blandt andre Liv Boeree, Scotty Nguyen, Jake Cody og Vanessa Rousso.
Ifølge Pokernews' seneste meldinger skulle der restere omkring 175 spillere, hvoraf 128 bliver belønnet for anstrengelserne, når pengene rammes i morgen. En af dem er den italienske EPT-specialist Luca Pagano, der ser ud til at kunne skrive endnu et cash på det imponerende CV, der allerede rummer 19 besøg i pengene.
Det er rekord for turen, og den ser han altså ud til at cementere i det franske. Han ligger i hvert fald med en stak over gennemsnittet. Det samme må siges om Christian Togsverd, der ifølge opdateringer er at finde i top 10. Det følger vi naturligvis op på, når de præcise optællinger kommer.
I front for feltet er englænderen Martins Adeniya, der har et finalebord fra EPT London sidste år.
EPT Deauville: Skal Pagano udbygge rekorden?
Acemag.dk