Ivey i vejen for Full Tilt-aftale

Ivey i vejen for Full Tilt-aftale

Indtil videre har Phil Ivey gjort hvad han kunne for at holde lav profil og holde sig ude af rampelyset i forbindelse med Full Tilt-skandalen.

Nu er han dog ganske ufrivilligt blevet draget ind, og det endda som en af årsagerne til, at en aftale om overdragelse til Groupe Bernard Tapie trækker i langdrag.

Gruppens talsmand Behnam Dayamin udtaler til Gaming Intelligence, at flere højt profilerede pokerspillere står i gæld til Full Tilt, og at dette udestående er en stor udfordring, hvis enderne skal mødes.

Der skulle være tale om en samlet gæld på mellem 10 og 20 millioner dollar, og udover Phil Ivey er blandt andre David Benyamine, Erick Lindgren, Mike Matusow og Barry Greenstein blandt skyldnerne.

"Dette er ikke den eneste årsag til, at salget bliver holdt tilbage, men en stor del. Selskabet har større ansvar, end vi havde håbet på. Undersøgelser har vist, at den finansielle situation position er noget værre, end vi havde regnet med," siger Behnam Dayamin.

En kedelig udmelding ovenpå gårsdagens opløftende udmeldinger fra Chris 'Jesus' Fergusons advokat om, at der var en løsning på vej.

asd