Duhamels penge fundet i postboks

Duhamels penge fundet i postboks

Kort før jul blev Jonathan Duhamel overfaldet i sit hjem og bestjålet for sit WSOP-armbånd, et ur og $160.000 i kontanter. Kort efter blev tyveknægtene pågrebet og sat bag tremmer, og nu er der endnu en gang godt nyt for Duhamel.

Det er nemlig lykkedes politiet i Montreal at finde frem til godt halvdelen af de penge, den tidligere verdensmester blev frarøvet. Det vil sige godt $80.000, der nu igen skulle have fundet sin rette ejermand.

Pengene blev fundet i en bankboks i en forstad til Montreal, efter at politiet havde fået et anonymt tip.

I mellemtiden er der stadigvæk ikke noget nyt i retssagen mod de fire anklagede i sagen, der blandt andet involverer Duhamels ekskæreste. Hun er anklaget for at være hovedhjernen bag, mens de tre andre mistænkte har stået for benarbejdet.

asd