Kan Jesus sikre Full Tilt-spillere 300 millioner?

Kan Jesus sikre Full Tilt-spillere 300 millioner?

Forhandlingerne mellem Chris 'Jesus' Ferguson og Department of Justice om overdragelsen af Full Tilt Poker har trukket i langdrag, men nu skulle der være en aftale på vej. Det fortæller Fergusons advokat, Ian Imrich, til cardplayer.com

"Ud fra hvad Chris og jeg hører fra parterne (DOJ og Groupe Bernard Tapie, red.), så skulle aftalen falde på plads i løbet af den første halvdel, hvis ikke det første kvartal, af i år," lyder de opmuntrende meldinger for den del af den pokerspillende befolkning, der stadigvæk har penge i klemme og følger med i spænding.

Udmeldingen fra Fergusons advokat kommer efter sidste uges negative historie fra Subject:Poker, der blandt andet beskyldte den tidligere medejer for at forsinke processen med overdragelsen på grund af et søgsmål for penge, han havde tilladt Full Tilt at bruge på at dække omkostninger efter Black Friday.

Denne del skulle imidlertid ifølge Imrich ikke have noget på sig, mens søgsmålet om op imod $60 millioner i stedet skulle være rettet direkte mod den tidligere administrerende direktør Ray Bitar. Og dette søgsmål kommer måske ikke engang Ferguson selv til gode, siger Imrich:

"Selvom vi ikke er sikre - det er netop derfor, en undersøgelse formentlig vil opklare sagen - så er det mere forventeligt, at pengene skal gå til Full Tilt-familien, eller måske endda til pokerspillerne selv, hvis der har været noget galt i måden, midlerne er blevet administreret på," fortæller han.

Hvorvidt det er hele sandheden vides naturligvis ikke, men det bliver under alle omstændigheder interessant at følge afslutningen på en af pokerhistoriens største skandaler.

asd