Som bekendt var Alexander "AlexKP" Petersen skræmmende godt kørende i weekendens TCOOP-events, hvor det blev til en sejr samt en moralsk sejr, da andenpladsen ved highrolleren efter en deal udløste klart den største præmie.
Over for Pokernews' danske site forklarer han, hvad der skal til at klonke i de store onlinetours.
"Jeg har været varm. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har en edge i onlineturneringer, men den er selvfølgelig mindre i turbo-turneringer som disse. Så for at lave det, jeg har lavet, gælder det bare om at holde hjem og suge ud et par gange og ellers vinde sine flips."
Den officielle andenplads i highrolleren gav et beløb svarende til 1,7 mio. kroner, men "KP" ville nu gerne have stået officielt øverst på skamlen.
"De $10.000, der var til vinderen, er egentligt underordnet. Men jeg havde syntes, det var ret blæret, hvis jeg havde shippet to TCOOP-events, desværre gik det ikke - men mon jeg ikke overlever med den største check," lyder det fra den brandvarme "KP".
’AlexKP’ om TCOOP-triumfer: Sug et par gange og vind flips
Acemag.dk