'Clemme' busted af raketterne i i Madrid (opd. kl. 15.16)

'Clemme' busted af raketterne i i Madrid (opd. kl. 15.16)

Den største danske profil ved Estrella Poker Tour Main Event i Madrid, Martin Clemmensen, har for kort tid siden lidt et tidligt exit på dag 2.

Stacken på lige under halv average fra dagens start skulle selvsagt ud og arbejde, og det lykkedes at bygge nogle tusinder til stacken, inden det gik galt for "Clemme".

Hans AKo stødte sammen med AA, og så var turneringen slut for hans vedkommende.

Der er intet nyt om de to øvrige danskere, Bjarke Riis Larsen og Chris Jensen, men mon ikke at i hvert fald førstnævnte fortsat er i live, da han begyndte dagen i den absolutte top...

Kl. 13.00
Mens der ikke er dansk islæt tilbage ved Aussie Millions Main Event, har vi stadig dansk deltagelse ved Main Event ved Estrella Poker Tour i Madrid.

Her spillede Martin Clemmensen sig onsdag frem til dag 2 - dog med en stack i den mindre ende trods en god start. Nu er "Clemme" imidlertid på ny optimist med hensyn til sin videre deltagelse i turneringen.

"Spændt på i morgen. Har stadig 16 big blinds med 75 minutters levels. Skal tro på det," twittede han i nat, da han var blevet slået ud af en sideevent på 56. pladsen.

Fredag har han med tilfredshed noteret sig sin table-draw.

"Min table-draw er næsten perfekt. Otte spanske spillere heriblandt Team Pro Juan M. Pastor samt en russer. Ingen store stacks."

"Clemme" har en stack en anelse under average inden dag 2, der begynder kl. 14.
asd