Antonius renser for 6 millioner Down Under

Antonius renser for 6 millioner Down Under

Der bliver spillet seriøs poker næsten alle steder i verden netop nu. PCA'en i Bahamas tager måske førstepræmien lige nu, men som vi kunne berette i går er blandt andre Gus Hansen, Phil Ivey og John Juanda i gang i Macau, og endnu længere mod øst bliver der snart spillet Aussie Millions, hvilket naturligvis også betyder, at de store cash games er i gang.

Her er blandt andre Tony G og Patrik Antonius at finde i et $1k/2k spil, og ifølge den seneste twitter-opdatering fra førstnævnte går det ikke stille for sig.

"Har lige afsluttet et 1k/2k spil på Crown Casino. Patrik er oppe med en million, jeg endte som en lille vinder. Spillene fortsætter i morgen," lyder appetitvækkeren.

Tony G har dog ikke tænkt sig at blive hængende i det private highstakes game under hele sit besøg i Australien. Tværtimod skriver han på den samme profil, at han har tænkt sig at spille så mange af turneringerne, som han kan komme til.

Det inkluderer helt sikkert main event, der starter den 22., men også den $100.000 dyre highroller, der starter samme dag og den endnu dyrere $250k challenge den 27. må være gode bud på, hvor vi får den rapkæftede Tony G og formentlig også både Patrik Antonius og forhåbentlig Gus i aktion.
asd