Han er fast inventar på ESPNs The Nuts-liste, hvor kommentatorerne bedømmer det indbyrdes styrkeforhold blandt de dyre drenge, og i dag er det så blevet afgjort, at han også kan fejre nytår på førstepladsen på Epic Poker Leagues Global Poker Index.
Efter en meget tæt afgørelse, hvor han først i sidste uge overtog førstepladsen fra Bertrand 'ElkY' Grospellier, er det i denne uge endda med en ganske komfortabel margin på 170 point ned til netop franskmanden, der så igen har 70 point ned til Erik Seidel, der pengemæssigt er den store vinder i 2011.
Simon Ravnsbæk, der stadigvæk er den bedst placerede dansker på listen, fortsætter det frie fald fra sidste uges liste og er nu nede som nummer 165 på den 300 mand store liste fra en placering som nummer 141 i sidste uge.
Du finder listen i sin fulde længde på Epic Poker Leagues hjemmeside her.