2011 går på hæld, og det markerer redaktionen ved at servere dig nogle af årets højdepunkter. Vi lægger naturligvis ud med januar, som traditionen tro byder på Aussie Millions i Melbourne og PCA på Bahamas.
Begge events blev store succeser for en af verdens bedste turneringsspillere, Erik Seidel. Han indledte med en fjerdeplads i highrolleren på Bahamas,som indbragte ham 295.960 dollars, men han var endnu mere ustyrlig ved highrollerne i Australien.
Først nappede han tredjepladsen i highrolleren med buy-in på 100.000 dollars til 618.000 dollars. Få dage siden kulminerede han i Super Highrolleren, hvor han triumferede til den astronomiske sum af 2.472.555 dollars - 14 mio. kr. Så var året ligesom i gang.
Siden så Seidel sig ikke tilbage, og han er årets næstmest cashende spiller med 6.530.154 dollars - kun overgået af årets Main Event-vinder, Pius Heinz.
Januar 2011 var også måneden, da Gus Hansen tog afsæt til titlen som årets mest vindende cashspiller samlet set hos Full Tilt og PokerStars. Gus Hansen blev ganske vist ikke månedens største vinder, men tog sig af fjerdepladsen med 755.000 dollars.
Det var også årstid for de såkaldte SuperStar Showdowns. I den tredje i serien vandt værten Viktor "Isildur1" Blom sin anden sejr, denne gang over Daniel "Jungleman" Cates.
ÅRET DER GIK - JANUAR: Erik Seidel slog tonen an for jubelår
Acemag.dk