Det er to dage siden, Jonathan Duhamel blev udsat for et voldsomt hjemmerøveri og overfald i sit hjem. Udover overfaldet måtte den canadiske eksverdensmester se tyvene løbe af sted med det synlige bevis på verdensmesterskabet, det eftertragtede armbånd.
Det har nu fået Duhamel til at udlove en dusør, hvor der er belønning for oplysninger, der kan føre til opklaring af forbrydelsen.
Hvis oplysningerne fører til både anholdelse af de skyldige samt fund af de stjålne ejendele, der udover armbåndet også omfatter et rolex-ur og en god stak €500-sedler, så modtager anmelderen $10.000 i dusør. Et beløb, der måske ufrivilligt henvender sig til pokerspillere ved at udgøre det præcise buyin til WSOP Main Event.
Hvis oplysningerne kun fører til en anholdelse, så lyder belønningen på $5.000, hvilket er det samme som beløbet, der gives, hvis en anmeldelse udelukkende fører til, at armbånd, ur og penge bliver returneret til Jonathan Duhamel.
Duhamel udlover dusør for armbånd
Acemag.dk