Lodden: Eneste mål er et vinde en EPT

Lodden: Eneste mål er et vinde en EPT

Den norske pokerstjerne Johnny Lodden er en af de få spillere, der efter at have ramt toppen og efterfølgende ramt bunden har fundet tilbage på det rette spor.

Tilbage i 2007 var han den vel nok mest frygtede spiller på de højeste stakes og rensede blandt andet på Ladbrokes-netværket med en bankroll i omegnen af et tocifret millionbeløb i dollar, men allerede året efter stod han efter en solid omgang tæv fra især Mohammad 'Fast_Freddie' Kowassarie tilbage og var broke.

At han overhovedet havde kræfterne til at komme tilbage, skyldes en enorm opbakning fra det norske pokersamfund. I et nyt interview med pokerplayer fortæller Lodden, at en kammerat lånte ham $50.000 med beskeden om at få fikset problemerne.

Det må man sige, at han siden har gjort, og i dag har Johnny Lodden et meget mere afslappet forhold til poker.

"Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at spille nosebleed igen. Jeg har ikke engang lyst til det," lyder det fra en afklaret Lodden, der ellers tidligere blev betragtet som helt oppe blandt stjernerne og blev nævnt i samme åndedrag som Patrik Antonius og Tom 'Durrrr' Dwan.

I stedet fokuserer nordmanden på at vinde en EPT. Ifølge ham selv, fordi han har "spillet disse fucking ting siden sæson to".

Et enkelt finalebord er det blevet til, og senest boblede han finalebordet ved EPT San Remo i oktober.

Men det helt store sus ved at tage til turneringerne er væk. Og det lægger han bestemt heller ikke skjul på.

"I starten af min karriere var jeg spændt på at rejse rundt og idéen om en stor turnering med efterfølgende cash games var sjov som bare fanden. Nu er det mere følelsen af, at jeg skal til London og spille endnu en EPT, formentlig buste på dag 1 som altid, være træt af det hele, og være nødt til at spille sideturneringer bare for at tjene penge," lyder det kynisk fra Lodden.

Du kan finde hele interviewet med nordmanden her.
asd