'Italienerne er nogle stædige fyre'

'Italienerne er nogle stædige fyre'

Walisiske Roberto Romanello er en af de mere farverige karakterer på den internationale pokerscene, og adskillige finaleborde ved EPT-turneringer og sideturneringer, inklusiv sejr ved sidste års EPT Prag vidner om, at det ikke kun er humoren han har med sig.

Romanello stiller til start ved dag 1b af WPT Venedig og er kommet fint fra start. Det skyldes en særlig taktik, han ruller ud mod de vanvittige værter:

"Jeg har lavet to store bluffs på river. Den eneste måde man får de her gutter til at folde er ved at bette stort. Jeg har budt mere end puljen et par gange uden at have noget, hvor jeg havde ret. Det er nogle stædige fyre, de italienere," siger Romanello til wpt.com.

Waliseren kommer fra Prag efter blot en enkelt dag hjemme. I Prag røg han ud med AA all in preflop i både main event og i en €1000 sideturnering, inden han efter eget udsagn var heldig nok til ikke at få spidserne i sin tredje turnering, en €2000.

Det udnyttede han til at gå hele vejen, inden han heads up valgte at indgå en deal med John Eames, så de hver fik €100.000.

John Eames er i øvrigt også i Venedig, hvor han lige nu forsøger lykken med sit andet buyin på dag 1b efter at være røget ud på dag 1a.
asd