Anton Wigg vandt årets sidste store EPT-event i Prag

Anton Wigg vandt årets sidste store EPT-event i Prag

EPT Prag var umiddelbart ikke den store succes for de mange svenske spillere, men den tidligere EPT-vinder i København, Anton Wigg, reddede den svenske ære på sidstedagen i den tjekkiske hovedstad.

Ved den sidste store event, på samme dag som finalebordet ved Main Event, vandt Anton Wigg nemlig en NLHE-event med buy-in på 5.000 euro. Samme buy-in som ved Main Event i øvrigt.

Denne var en turbo 6-max, som Anton Wigg vandt foran 39 spillere. Sejren udløste 70.000 euro - 520.000 kr. Dertil cashede han også ved Main Event, hvor han fik 15.000 euro for 33. pladsen.

Det har været et par indbringende år ved live-turneringsbordene for Anton Wigg. I februar 2011 hentede han sammenlagt 544.000 kr. for en første- og tredjeplads ved sideevents ved EPT København. Og i 2010 vandt han altså Main Event samme sted til 3.675.000 kr.
asd